Når man kører ind i Gribskov Kommune – eller besøger vores strande – møder man stadig informationstavler, som stammer helt tilbage fra tiden før kommunesammenlægningen i 2007. Dengang var vi både Græsted-Gilleleje og Helsinge kommune, men i dag er vi ét samlet Gribskov. Det bør også kunne ses på de skilte, der byder borgere og turister velkommen.
Vi har i Dansk Folkeparti derfor foreslået, at vi får udskiftet de gamle og nedslidte informationstavler med nye og tidssvarende. Vi ser det som en oplagt mulighed for at gøre det lidt pæne ved ankomsten til Gribskov Kommune, samt mere information ved flere af vores strande.
De nye skilte kan nemlig mere end blot at vise et kort. Med enkle løsninger som QR-koder kan vi gøre det nemt at finde information om fx:
- Turistoplevelser gennem Visit Nordsjælland
- Aktuelle badevandsmålinger ved vores strande
- Andre relevante oplysninger for borgere og besøgende
På den måde kan vi kombinere det praktiske med det identitetsskabende – og samtidig signalere, at vi som kommune nemt fortæller og viser hvor du får de relevante info.
Med nye skilte kan vi tage et lille, men vigtigt skridt i den retning – til gavn for både borgere, turister og hele Gribskov, samtidig flugter det også med udviklingsstrategien for Gribskov Kommune, der står følgende:
“I Gribskov Kommune møder vi borgerne der, hvor de er”.
Vi håber at Klima, Teknik og Miljøudvalget vil bakke op om vores forslag.
Brian Lyck Jørgensen (O)
Borgmesterkandidat, Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti i Gribskov Politisk forening i Gribskov Kommune