Vi har ikke brug for flere strategier – vi har brug for handling og sund fornuft!

I Gribskov Kommune har vi i årevis set en strøm af strategier, politikker og fine papirer blive produceret. Der bliver brugt oceaner af tid og skattekroner på at udvikle endnu en “vision”, endnu en “strategi” og endnu et “handlegrundlag”.
Men virkeligheden er, at borgerne ikke kan bruge fine dokumenter til noget, hvis de ikke fører til konkret handling.
 
Dansk Folkeparti siger stop. Vi har ikke brug for flere strategier – vi har brug for, at de beslutninger, vi allerede har truffet, bliver ført ud i livet.
 
Det er blevet en politisk vane i Gribskov at tro, man har løst problemerne, når man har vedtaget et strategipapir. Men det har vi ikke. Og det er borgerne efterhånden godt trætte af.
 
I Dansk Folkeparti vil hellere bruge tiden på at lytte til borgerne og løse de konkrete udfordringer: sikre ældrepleje med nærvær og respekt, sørge for ordentlige forhold for vores børn og unge, og skabe tryghed og ro i lokalsamfundene, sikre at bygninger ikke blot bliver nogle betonbyggerier der rager højt op i vores dejlige landkommune, at nye ejendomme passer ind i bybilledet.
 
Så næste gang nogen foreslår at iværksætte en ny strategi i Gribskov, vil vi spørge: Hvad med at få styr på den virkelighed, vi allerede har?