I Dansk Folkeparti står vi fast, velfærden skal prioriteres – ikke spares væk.
Alt for mange borgere oplever i dag, at servicen svigter. Ældre, der ikke får den hjælp, de har krav på. Forældre, der oplever manglende tryghed i daginstitutionerne.
Medarbejdere i plejen og på skolerne, der løber alt for stærkt. Det er ikke godt nok – og det skal der laves om på.
Jeg kæmper for ordentlig ældrepleje, hvor der er tid til omsorg, nærvær og tryghed.
Jeg vil have flere hænder i daginstitutioner og på plejecentre – ikke flere lag af administration.
Jeg vil sikre, at pengene bliver brugt dér, hvor de gør gavn: hos borgerne, ikke i systemet.
Gribskov skal være en kommune, hvor man kan blive gammel med værdighed, hvor børn trives, og hvor velfærden mærkes i hverdagen – ikke kun i budgetpapirer.
I Dansk Folkeparti står vi vagt om velfærden i Gribskov. For vi ved, at et stærkt lokalsamfund bygges på omsorg, tryghed og fællesskab.
Brian Lyck Jørgensen
Borgmesterkandidat
Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti i Gribskov Politisk forening i Gribskov Kommune