Sikke et år, hvad end vi kigger ud i verden, det danske kongerige, eller om vi blot kigger på Gribskov.
Det første år i denne byrådsperiode er ved at rinde ud, jeg vil her kigge lidt tilbage på året 2022. Året startede med et formandsvalg i Dansk Folkeparti, her valgte medlemmer Morten Messerschmidt som ny formand.
En formand der har været udsat for en voldsom hetz af den danske presse, som ved årets slutning satte dem endeligt på plads i forbindelse med frifindelsen i byretten.
Det har været et travlt år, over 200 sager i Klima, Teknik og Miljøudvalget taler sit tydelige sprog. Der er store anlægsarbejder som er sat igang, bl.a ny vej mellem Græsted og Pårup, en ny rundkørsel i Tibirke, arbejdet omkring nyt Sundhedshus i Helsinge og hele projektet “Nordkystens Fremtid”.
Der blev i 2022 også sat et arbejde igang med ny lokalplan for hele Gilleleje Bymidte.
Det er dog ikke alle disse sager som Dansk Folkeparti er tilhængere af, derfor var det også en lille sejr for partiet at vi indgik i budgetforliget, her fik vi tydeligt sat foden på bremsen i forhold til Nordkystens Fremtid.
Ligeledes fik vi ændret rengøringsfrekvensen fra hver 3.uge til hver 14 dag – en kamp vi har haft kæmpet gennem flere år.
2022 var året med folketingsvalg, et valg hvor flere medier udråbte Dansk Folkeparti til at været et dødt parti, et parti der snart ville ryge ud af Folketinget. Ja, overskrifterne stod nærmest i kø.
I Dansk Folkeparti giver vi heldigvis ikke op, vi kæmper og står fast på vores politik – hvilket vi også fik fremført i valgkampen, som sikrede Dansk Folkeparti 5 mandater i Folketinget. Jeg selv stillede op som kandidat i Hillerød kredsen (Gribskov og Hillerød kommuner), dog uden at blive valgt, men en kæmpe erfaring rigere.
I Dansk Folkeparti giver vi heldigvis ikke op, vi kæmper og står fast på vores politik – hvilket vi også fik fremført i valgkampen, som sikrede Dansk Folkeparti 5 mandater i Folketinget. Jeg selv stillede op som kandidat i Hillerød kredsen (Gribskov og Hillerød kommuner), dog uden at blive valgt, men en kæmpe erfaring rigere.
2022 var også året hvor vi desværre måtte sige farvel til vores 1.suppleant til byrådet og lokalformand Michael Rerup.
Michael var formand i perioden 2019-2022 og aktiv i lokalafdelingen i 8 år.
Michael var formand i perioden 2019-2022 og aktiv i lokalafdelingen i 8 år.
Nu skriver vi snart 2023 og personligt glæder jeg mig til at se, om den nye regering kan og vil tilføre kommunerne de økonomiske midler, eller om det hele blot er bluf og forsætter i samme stil som i de seneste 4 år.
En stor tak skal lyde til Gribskov Beredskab, i alle som drager afsted uanset hvornår alarmen går, en tak til jer og til jeres familier.
Tilbage vil jeg ønske bestyrelsen i DF Gribskov, mine byrådskollegaer, folketingsgruppe, alle medlemmer og ikke mindst vælgerne et rigtig godt nytår.
Brian Lyck Jørgensen
Gruppeformand, DF Gribskov