Som byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Gribskov er jeg oprigtigt vred over, at Børne- og Ungefestivalen i Helsinge efter over 10 års succes nu må aflyses – ikke på grund af manglende lyst eller vilje, men på grund af kommunal bureaukrati og en manglende godkendelse.
Vi ser gang på gang, at nogle aktører får hurtig og problemfri tilladelse til deres arrangementer, mens lokale ildsjæle, der knokler for børn og fællesskab, må vente – eller helt opgive.
Det er ikke bare urimeligt, det er en skævvridning af prioriteringerne.
Kommunen burde stå klar med hjælp, ikke hindringer, når det handler om at skabe trygge og glædesfyldte oplevelser for børn og unge.
I stedet mister vi nu en festival, der var et frirum fra hverdagen, fyldt med kultur, læring og sjov i børnehøjde, midt i et travlt skoleår.
Jeg vil kæmpe for, at frivillige kræfter og lokale arrangementer får en hurtig, fair og gennemsigtig behandling – uanset hvem der står bag.
For børnenes skyld skal vi stoppe forskelsbehandlingen!
Anja Schlie
Byrådskandidat, Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti i Gribskov Politisk forening i Gribskov Kommune