Konstituering på plads i byrådet – DF får 2 pladser i byrådssalen pr. 2026.

Torsdag aften har det nye kommende byråd i Gribskov konstitueret sig og stort tillykke til alle der blev valgt til byrådet de næste fire år.

Set med vores briller på er vi i DFs lokalafdeling utrolig stolte af efterårets kommunalvalg i Gribskov, da ikke mindre end 10,3 % af stemmer blev sat på Dansk Folkeparti og vores lokale kandidater.
Aldrig før har så mange borgere sat deres kryds ved Dansk Folkeparti i Gribskov.
 
Stort tillykke til Brian Lyck Jørgensen med genvalget og hans kommende pladser i udvalgene.
Stort tillykke til Anja Schlie med valget til byrådet og hendes kommende pladser i udvalgene.
 
Vi var endda ganske få stemmer fra at få hele 3 byrådsmedlemmer fra nytår.
Alene vores nr. 1 på listen, Brian Lyck Jørgensen, fik flere stemmer end det kræver for et mandat i byrådet. Brian kan pr. 1. januar 2026 blandt andet sætte sig i næstformandsstolen for kommunens Økonomiudvalg.
 
Dansk Folkepartis pladser pr. 1. januar 2026 er iøvrigt følgende i både byrådet/fagudvalgene samt i kommunens Blå Bog:
 
Brian Lyck Jørgensen
Byrådsmedlem.
Næstformand for Økonomiudvalget.
Formand for Teknisk Udvalg.
Erhvervs- og Turismeudvalget.
Grundvandsrådet.
KL`s Kommunalpolitisk Topmøde.
 
Anja Schlie
Byrådsmedlem.
Børne, Skole og Ungeudvalget.
Næstformand for Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget.
Kulturskolen Gribskov.
 
Bill Kaae
Lokalformand.
Beredskabskommission.
 
Henrik Hedelund
Næstformand.
Helsinge Fjernvarme.
 
Inger Lyck Jørgensen
Bestyrelsesmedlem.
Grundlisteudvalget.
 
På bestyrelsens vegne
Bill Kaae
Lokalformand
Dansk Folkeparti i Gribskov
 
På fotoet ses
Melanie Hauchrog Reddig Spieler (DFs 1. suppleant til byrådet), Brian Lyck Jørgensen (byrådsmedlem), Anja Schlie (kommende byrådsmedlem) og Bill Kaae (th.) (DFs lokalformand og 2. suppleant til byrådet).