En sund økonomi i Gribskov Kommune

Budgetterne balancerer kun med nød og næppe, og presset på velfærden vokser år for år. I Dansk Folkeparti mener vi, at tiden er inde til ærlige prioriteringer og ansvarlig styring – for kun sådan kan vi sikre et trygt Gribskov, hvor fokus er på den nære velfærd.

For os i Dansk Folkeparti er det ikke mindst helt afgørende, at det er de svageste borgere, der netop skal beskyttes, når økonomien er presset. Ældre, børn og udsatte må ikke være dem, der betaler prisen for politisk nøl.

Kommunens penge skal bruges på kernevelfærd – ikke på projekter, der ikke kommer borgerne til gavn.

Vores vision er enkel, vi ønsker et trygt Gribskov. Et Gribskov, hvor økonomien er sund, hvor ældre kan få en værdig pleje, hvor børn kan få en god skolegang, og hvor alle borgere kan føle sig trygge i deres hverdag. En sund økonomi er grundlaget for en velfungerende kommune.

Brian Lyck Jørgensen
Byrådsmedlem og borgmesterkandidat KV25

Bill Kaae
Lokalformand og byrådskandidat KV25
Dansk Folkeparti